





220 meter i bus.
Det kan lyde helt komisk, men den er god nok. Bodø/Glimts spillere og stabsmedlemmer aflagde den ultrakorte distance i bus forud for onsdagens hjemmekamp i Europa League mod FC Porto.
- UEFA vil have, at vi skal ankomme sammen. Det er årsagen, siger Bodø/Glimts holdleder Truls Bjerke til Avisa Nordland.
En reporter fra lokalavisen valgte at gå ruten fra Statsforvalteren i Nordland til Aspmyra Stadion, hvor Bodø spiller sine hjemmekampe. Deraf et resultat på 220 meter.
Trods det komiske aspekt i den tvungne bustur forsikrer Bodøs danske midtstopper Villads Nielsen dog, at holdet får det bedste ud af situationen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det handler om fællesskabsfølelse og om at møde op til en kamp sammen. Det er lidt skørt med bussen, men vi får lov til at hygge os i 30 sekunder, siger den 19-årige dansker til Avisa Nordland.
Bodø/Glimt vandt Europa League-åbneren mod FC Porto med 3-2.
Danske Kasper Høgh noterede sig for både for et mål og en assist.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Bodø/Glimt
Europa League




































