Smilene er store i Bodø/Glimt, som tirsdag aften bookede billet til Champions League-ligafasen for andet år i træk.
Det skete med en 3-0-sejr i returkampen mod Nijmegen, så det endte hele 6-1 samlet, men før returkampen var det ikke den klassiske Champions League-hymne, der blev afspillet på Aspmyra.
Derimod kom Europa League-hymnen.
- Der skete desværre en teknisk fejl. Der blev trykket på den forkerte knap, så der kom beklageligvis den forkerte hymne, siger pressechef Simen Pedersen til Nettavisen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Champions League-hymnen afspilles først i playoff-runden, hvorfor AGF eksempelvis ikke nåede det.
Men efter Bodøs overlegne sejr var der naturligvis enorm glæde i det nordlige Norge.
- Det er en ubeskrivelig følelse at stå her igen og være klar til Champions League – den bedste turnering i verden. Det er utroligt. Vi må ikke glemme, hvor stort det her er, siger venstrebacken Fredrik Bjørkan til klubbens hjemmeside.
- Det blev ikke så spændende i returkampen, så vi fik måske ikke den helt euforiske stemning efter slutfløjt, men gud hvor har vi arbejdet hårdt for det. Jeg er stolt af drengene og synes, det er fortjent.

Bodø/Glimt
CL-kval
























