Pascal Groß har spillet sin sidste kamp i Dortmund-trøjen.
Fredag eftermiddag kom det nemlig frem, at midtbanespilleren skifter tilbage til sin tidligere klub Brighton, der har udstyret den 34-årige tysker med en kontrakt, som løber til sommeren 2027.
Dortmunds sportsdirektør, Sebastian Kehl, sætter stor pris på det stykke arbejde, Groß har udført i den gule trøje.
- Pascal har på det seneste halvandet år været en vigtig spiller for os, som især hjalp os i slutfasen af sidste sæson med fortsat at nå kvalifikationen til Champions League.
- Han er nu kommet til os med ønsket om en forandring, hvorigennem han håber på mere spilletid, end han har haft indtil nu i denne sæson, fortæller Kehl på Dortmunds hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det har vi imødekommet, fordi Pascal er topprofessionel og nyder en meget høj anerkendelse og stor respekt hos os med sin fremtoning på og uden for banen. Vi ønsker ham og hans familie alt det bedste for fremtiden.
Du kan læse om Pascal Groß’ egne tanker i forbindelse med afskeden i Dortmund lige her.

Klar til at gøre Bundesligaen sjovere?
Er du klar til forårets store taktiske duel? I Bundes Manager styrer du dit eget managerhold og får ekstra spænding i hver eneste kamp.
Sæt startopstillingen, lav udskiftninger og dyst mod venner og kollegaer i kampen om håneretten. Gør Bundesligaen sjovere – også de kedelige 0-0 kampe bliver spændende.
Spillet starter 9. januar, så sæt dit Mannschaft i dag!
Med en Bold+ konto får du adgang til managertips fra Klubhuset.


Dortmund
Bundesliga








































