2022-11-13 06:30:02

Brabrand-profil har store ambitioner: 1. division eller udlandet

Brabrand-profil Christoffer Maul Petersen siger til bold.dk, at han gerne vil leve af at spille fodbold. Det kunne være interessant at komme til NordicBet Ligaen eller udlandet på sigt, siger han.  

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 15. runde

FT

EFB

5 - 1

BRA

Christoffer Maul Petersen har leveret flot i 2. division, da han er noteret for hele seks mål i 13 kampe for Brabrand.  

Offensivspillerens gode præstationer får ham også til at drømme større.  

Petersen siger til bold.dk, at han har store ambitioner.  

- Min store drøm er at leve af det. Jeg har tidligere sagt til mig selv, at jeg rigtig gerne vil spille i 1. division. Det kunne også været interessant med andre klubber i udlandet. 

- Jeg har ikke helt defineret det, men jeg er stadig sulten og ærgerrig, så jeg vil nå længst muligt på det bedste niveau. Jeg har ambitioner om at prøve noget mere, siger Christoffer Maul Petersen til bold.dk.  

Meget anderledes
Petersen kom til Brabrand i sommer, og han siger, at flere klubber viste interesse. Han valgte dog Brabrand, da han prioriterede spilletid højt.  

Artiklen fortsætter efter billedet

2. division -Brabrand-profil har store ambitioner: 1. division eller udlandet
Foto: Henrik Andersen/Brabrand IF

Derudover fik offensivspilleren indtrykket af, at han ville få en stor rolle.  

Han har dog skullet vænne sig til at være en del af Aarhus-klubben.

- Det skal ikke været nogen hemmelighed, at det er noget helt andet at spille i Brabrand, end hvor jeg har spillet tidligere. Der løfter vi i flok. 

- Økonomien er ikke vanvittig, og det er klart det laveste budget. Vi gør det på en anderledes måde, og der er nogle fede mennesker. For mig selv handler det om, at jeg får lov til at spille en masse, og det har jeg haft behov for.  

- Det er et specielt sted i forhold til, hvad man vægter af ting. Jeg er selv pragmatisk anlagt, så hvis det fungerer, så må vi også gerne have bolden lidt mindre end de andre, selvom man måske ville trives noget mere med bolden. Hvis det giver bedre mening at gøre det sådan, har jeg respekt for det, siger Christoffer Maul Petersen til bold.dk.  

Brabrand er lige nu nummer otte i 2. division, og næste opgør er mod Esbjerg fB søndag 13. november.  

25-årige Christoffer Maul Petersen har tidligere været en del af blandt andet Viborg FF og Skive IK.

Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 15. runde

FT

EFB

5 - 1

BRA

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce