2. division -Matchvinder med vildt mål i 2. division: Ekstraordinært
2022-10-31 11:26:01
Foto: Henrik Andersen/Brabrand IF

Matchvinder med vildt mål i 2. division: Ekstraordinært

Christoffer Maul Petersen scorede et spektakulært mål for Brabrand i 1-0-sejren over Thisted i 2. division. Matchvinderen siger til bold.dk, at målet var ganske ekstraordinært.  

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 29. runde

FT

BRA

1 - 1

FCR

59'
01
Monday Etim
Mål
64'
11
Kasper Andersen
Mål

Der var intenst 2. divisionsbrag på menuen, da Brabrand var en tur i Thisted i lørdags, og kampen blev gjort efter et brag af et mål.

Efter 70 minutter opsnappede Brabrand-spilleren Christoffer Maul Petersen bolden i højre side, og her så offensivspilleren, at Thisted-målmand Andreas Raahauge var langt ude af målet.  

Petersen tøvede ikke og bankede til kuglen fra cirka 30 meters afstand, og det vilde skud strøg over Thisted-målmanden og i nettet til 1-0.  

Brabrand-matchvinderen siger til bold.dk, at det ikke er hver dag, at han klapper bolden ind på den måde.  

- Om jeg har ramt den bedre, det ved jeg sgu ikke. Sagt med ydmyghed har jeg også scoret andre gode mål.  

- Det var en af dem, hvor den hoppede fint, og så kunne man mærke, at den havde den rigtige kurs. Der gik ikke langt tid fra, at man connectede med bolden, til at den havde en god chance, siger Christoffer Maul Petersen til bold.dk.

Hvad tænkte du, da den strøg ind?

- Det er altid forløsende, både når man scorer, men også når man scorer nogle mål, der er ekstraordinære.  

- Det må man sige, at det var. Det var i et moment af kampen, hvor vi var presset en smule ned.  

- Vi kom op på deres banehalvdel, og det var et sindssygt tidspunkt at gøre det på, og så krigede vi den hjem.  

- Man skal heller ikke være geni for at se, hvor vigtig en kamp det var. Det er megaforløsende at få lov til at hjælpe holdet med at score.  

Var uheldige i starten
Det er Brabrands anden sejr i træk, og nu indtager Aarhus-klubben syvendepladsen i 2. division.  

Offensivspilleren mener, at holdet har vist bedre og bedre takter efter en uskarp start.

- Hvis man ser på de 12 kampe, så startede vi fint, men vi var lidt uheldige med nogle personlige fejl, der kostede tre point.  

- Generelt var der lidt skarphed i starten, der kunne have været bedre, siger Christoffer Maul Petersen.  

Brabrand tager imod AB i næste opgør i Brabrand, og Aarhus-klubben er noteret for 15 point efter 13 kampe.  

25-årige Petersen har scoret seks mål i 12 kampe for Brabrand i denne sæson.

Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 29. runde

FT

BRA

1 - 1

FCR

59'
01
Monday Etim
Mål
64'
11
Kasper Andersen
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce