2024-12-10 09:05:02

Stor overraskelse: Brann-cheftræner siger op

Brann meddeler, at Eirik Horneland har valgt at sige op som cheftræner i klubben. Der er blevet indkaldt til pressemøde.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Der er landet en bombe i norsk fodbold.

Eirik Horneland har valgt at sige op som cheftræner i Brann efter en flot sæson, hvor det blev til en imponerende andenplads i Eliteserien.

Det meddeler Brann i en kort pressemeddelelse på sin hjemmeside.

Desuden har Brann indkaldt til pressemøde klokken 10:00 tirsdag, hvor Horneland og den sportslige leder, Per-Ove Ludvigsen, vil sætte ord på den overraskende nyhed.

Horneland kom til i 2021 og har forvandlet Brann.

Nyheden er kommet som en stor overraskelse i Norge, da Horneland ellers har haft stor succes i Brann, hvor det er blevet til en oprykning til Eliteserien, to andenpladser og en norsk pokaltitel.

49-årige Eirik Horneland havde en kontrakt med Brann frem til udgangen af 2027.

Dermed skal Japhet Sery Larsen, Emil Kornvig og resten af Brann-mandskabet have en ny cheftræner.

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce