Brasilien må fortsat undvære Neymar.
Offensivspilleren var fraværende ved den første VM-kamp mod Marokko, og han kommer heller ikke i aktion mod Haiti på lørdag.
Det skriver det brasilianske medie Ge Globo.
Opgøret bliver spillet i Philadelphia, men Neymar rejser ikke med resten af landsholdet, da han bliver i holdets lejr i New Jersey, hvor han fortsætter sin genoptræning.
Ifølge Ge Globo skyldes det, at landstræner Carlo Ancelotti ikke ønsker at tage nogen chancer med Neymar.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den 34-årige brasilianer er fortsat i gang med at komme sig over en lægskade, som han pådrog sig for en måned siden i en kamp for Santos.
Torsdag trænede Neymar med bold for anden dag i træk og deltog i dele af opvarmningen, inden han fortsatte med individuelle øvelser.
Selv om fremgangen er positiv, er der fortsat usikkerhed om, hvornår han kan gøre comeback.
Derfor er han også tvivlsom til Brasiliens sidste gruppekamp mod Skotland i næste uge, skriver mediet.

Slukkes AGF's CL-drøm af Niels Frederiksen?
Hattrick | Afsnit 110Jonas Lössl stopper karrieren som professionel fodboldspiller, men fortsætter i FC Midtjylland i en anden rolle. Vi kigger tilbage på keeperens karriere.
Læs mere
FIFA VM
Brasilien






































