Dorival Júnior har fortsat til gode at have sin største landsholdsstjerne til rådighed.
Siden sin ansættelse som Brasiliens landstræner i januar har Neymar været ude med den knæskade, som han den 3. oktober har siddet ude med i et helt år.
Tidligere på ugen lød det fra Al Hilal-træner Jorge Jesus, at Neymar næppe er klar før januar.
Nu stemmer Dorival Júnior i.
- Vi venter, vi vil være tålmodige, det er lige meget, om han ikke kan komme tilbage i oktober, november eller endda februar. Han skal være sikker, han skal spille, og frem for alt skal han være helt helbredt fra sin skade.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi begynder at indse, hvor vigtig han er. Hvis han vender tilbage i de kommende år, vil vi have en af de største spillere i fodbold på et bemærkelsesværdigt tidspunkt i hans karriere og på vores landshold, lyder det fra den brasilianske landstræner.
Dorival Júnior udtog fredag sin trup til de kommende landskampe mod Chile og Peru på hjemmebane i den sydamerikanske VM-kval, hvor Brasilien indtil videre har været i flere problemer end normalt.
Til de to forestående kampe har Júnior set bort fra en Premier League-stjerne.
Læs mere om det her.


Brasilien




































