

Richarlison fik en drømmestart på VM, da han scorede begge Brasiliens mål i 2-0-sejren over Serbien.
Og det var noget, som ikke overraskende behagede landstræner Tite.
- Richarlison er fantastisk. Man kan se, hvordan han kontrollerer bolden. I anden halvleg skabte han meget plads.
- Han faldt lidt til ro, og så var han mere præcis i sine afleveringer, siger han ifølge Sportsmax.
Landstræneren kom også ind på kampen mere generelt.
- Serbien var meget, meget gode. De var meget hurtige i første halvleg.
- De er et hold, der slog Portugal i kvalifikationen, og som spillede kontinuerligt godt i kvalifikationen.
- De er et godt hold, og vi formåede at kontrollere dem i begge halvlege, fortæller han.
Richarlison og co. skal i aktion igen mandag, hvor de møder Schweiz.


FIFA VM
Brasilien





































