2025-01-12 08:33:42

Profil-comeback i fiasko nager Frank: Dobbelt skuffelse

Brentford-træner Thomas Frank ærgrer sig over, at holdet ikke formåede at give Rico Henry et mere glædesfyldt comeback. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Fa Cup - 3. runde

FT

BRE

0 - 1

PLY

82'
01
Morgan Whittaker
Mål

Efter knap 500 dage på sidelinjen vendte Rico Henry lørdag tilbage fra skade.

Den profilerede venstre back gjorde comeback i Brentfords skuffende 0-1-nederlag til Plymouth, hvor han kom på banen efter 63 minutters spil. 

London-klubbens cheftræner, Thomas Frank, var selvsagt slukøret efter opgøret, og selv om han naturligvis var glad for at se Henry gøre comeback, var det samtidig med til at gøre skuffelsen endnu større. 

Det fortalte danskeren til Brentfords klubmedie.

Artiklen fortsætter efter billedet

FA Cup -Profil-comeback i fiasko nager Frank: Dobbelt skuffelse
Foto: Tony O Brien/Reuters/Ritzau Scanpix

- Det var rigtig dejligt at se ham være tilbage, men som jeg også lige har sagt i omklædningsrummet, var det dobbelt op på skuffelse i dag, fordi vi røg ud af turneringen, hvilket vi ikke ønskede, og så var det ikke så positivt, som det burde være med hensyn til Rico, for havde vi vundet, havde det helt været meget mere positivt. 

- Men vi er selvfølgelig nødt til at se bort fra resultatet og se det positive i, at vi nu har ham tilbage. 

- Han så godt ud. Der er selvfølgelig et stykke vej for ham i forhold til at være helt på toppen, men det er godt, at han er tilbage, siger Thomas Frank. 

Det er en knæskade, der har holdt Rico Henry ude i lang tid, men nu er den 27-årige forsvarsspiller altså klar igen. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Fa Cup - 3. runde

FT

BRE

0 - 1

PLY

82'
01
Morgan Whittaker
Mål
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce