Enock Mwepu måtte indstille sin fodboldkarriere tilbage i oktober denne sæson, efter man havde opdaget en hjertefejl hos zambieren.
Det kom som lidt af et chok for den 24-årige og hans klub Brighton, men søndag er der skidt nyt igen om Mwepu.
Således bekræfter Brighton søndag aften, at Mwepu har fået et ildebefindende i Zambia, som hos flere medier i løbet af søndagen angiveligt skulle have med den tidligere spillers hjerte at gøre.
- Klubben kan give den følgende opdatering på Enock Mwepu som svar på rapporterne fra medierne, skriver Brighton på sin hjemmeside.
- Enock fik det dårligt i Zambia og er lige nu i gang med at undergå forebyggende kontrol.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vores lægestab er i kommunikation med hospitalet for at assistere om nødvendigt.
- Klubben vil gerne takke de mange ønsker om god bedring for deres støtte.
- Klubben og ej heller Enock ønsker at give yderligere kommentarer på dette tidspunkt.
Mwepu har siden sit karrierestop figureret som træner i Brighton.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brighton
Premier League


































