2026-08-26 17:00:00

FCM-tysker sad på bænken i CL-finale: Helt utroligt

Kjell Wätjen håber at spille europæiske kampe for FC Midtjylland. Tyskeren fik nemlig en forsmag på det i Dortmund med flere store oplevelser fra bænken.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Ikast
Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - Final. runde

I morgen d. 27. aug 20:45

RIJ

vs

FCM

FC Midtjylland skal torsdag spille returopgør mod Rijeka i Conference League.

Midtjyderne vandt det første opgør 2-0 og har derfor gode muligheder for at komme med i ligaspillet.

Opgøret satte FCM's nye tysker Kjell Wätjen ord på efter onsdagens træning.

- Det er en meget vigtig kamp. Det bliver ikke nemt, og det bliver varmt og hårdt. 

- Men det er meget vigtigt for os, at vi kommer i ligaspillet og får de ekstra kampe, siger FCM-spilleren.

Artiklen fortsætter efter billedet

ECL-kval -FCM-tysker sad på bænken i CL-finale: Helt utroligt
Foto: Johnny Pedersen/Johnnypedersen/Ritzau Scanpix

20-årige Kjell Wätjen blev i transfervinduet hentet i Dortmund, hvor han fik fire optrædener for førsteholdet.

Den tyske midtbanespiller prøvede flere gange at sidde på bænken under Champions League-kampe, men kom aldrig på banen.

- Det er meget vigtigt at spille europæisk. Jeg har haft nogle Champions League-aftener, der var specielle, men jeg spillede aldrig.

- Så det er næste skridt for mig at få lov til at spille med, når der er europæiske kampe.

I 2024 var Wätjen også med på bænken, da Dortmund tabte Champions League-finalen mod Real Madrid. Her var tyskeren kun 18 år.

- Det var vanvittig specielt. Alt omkring det var helt vildt stort. Der var så meget i forhold til medier og en masse andet. Det var helt utroligt.

Adspurgt om det specielle i som 20-årig at have prøvet noget, ingen andre i FCM-truppen har, er svaret klart:

- Det tror jeg også, at jeg er. Det er skørt. Når jeg tænker tilbage på det, kan jeg kun smile, for det var noget virkelig specielt.

- Det var lige efter skole. Det var et fantastisk år, og det var stort at prøve, siger Kjell Wätjen.

I FCM er det også blevet bemærket af et par andre spillere, at Wätjen har været med til en Champions League-finale. Den ydmyge tysker går dog ikke rundt og praler med det.

- Jeg tror måske, at Julius Emefile og Sofus Johannesen har spurgt om det, men resten har ikke. Jeg kommer heller ikke til at tale om det, medmindre jeg bliver spurgt, siger han med et grin.

20-årige Wätjen står noteret for fem kampe for FCM. I sidste sæson blev det til 29 kampe for Bochum, som han var udlejet til.

Bold viser eksklusivt FC Midtjyllands playoffkamp i Conference League-kvalifikationen ude mod Rijeka. Læs mere her.

Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - Final. runde

I morgen d. 27. aug 20:45

RIJ

vs

FCM

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce