Kampen mellem Brøndby og AGF var ikke kun hektisk på græstæppet.
Udenfor banen var der nemlig store problemer med fans, der enten udøvede eller forsøgte at udøve vold mod Politiet.
Det skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.
I alt var der 27 sager om vold og forsøg på vold mod politifolk efter fodboldkampen. Derudover efterforsker politiet en række voldssager mod andre fodboldfans.
Efter kampen blev AGF’s fans, som annonceret, tilbageholdt på Brøndby Stadion i en kortere periode.
Da de med bus skulle forlade stadionet cirka en halv time efter kampen, blev de angrebet af uromagere, og de måtte søge tilbage til Brøndby Stadion for ly. Først efter flere timer var det muligt for dem at forlade området, skriver Københavns Vestegns Politi på sin hjemmeside.
Det er en helt uacceptabel opførsel, fortæller politiinspektør Tenna Wilbert.
- Vi har forståelse for, at mange fodboldfans havde følelserne uden på tøjet i går i forbindelse med afgørelsen af det danske mesterskab – men at angribe fredelige fans og begå vold mod politifolk er helt uacceptabelt, siger hun.
Københavns Vestegns Politi oplyser ydermere, at der på baggrund af overvågningsvideoer og efterforskning sandsynligvis vil flere flere anholdelser sted i den nærmeste fremtid.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga
































