Fangruppen Alpha har droppet sit stemningsboykot, og nu er de kommet med en vision for fremtiden på Sydsiden på Brøndby Stadion.
Visionen kommer i kølvandet på, at klubben har meldt ud, at man vil fra sommeren 2024 arbejder på at integrere Øvre og Nedre Sydsiden, så det i fremtiden kommer til at være en stor stemningsskabende tribune.
Her blev der blandet andet meldt ud, at der ikke vil være faste pladser på Øvre Sydsiden fra sommeren 2024, og nu skriver Alpha, at man ønsker et afsnit, hvor der kun er plads til aktive fans.
- Vi mener, at der på Brøndby Stadion skal være et dedikeret stemningsafsnit; et afsnit, hvor der kun er plads til de personer, som ønsker at bidrage til en aktiv stemning gennem hele kampen.
- Et afsnit, hvor det ikke blot handler om at “være en del af festen”, at optage videoer til sine venner, hyggesnakke med sidemanden igennem hele kampen eller deltage i stemningen, når man lige har lyst. Alt det skal der være plads til på Brøndby Stadion – bare ikke i det stemningsafsnit vi ønsker at drive.
- Vi mener ikke længere, at Sydsiden Nedre passer på den beskrivelse, og vi tror ikke længere, at vi kan vende udviklingen på tribunen, da vi oplever en stor del af brugerne af Sydsiden Nedre slet ikke er enige med os i, hvordan fremtiden på tribunen bør se ud, skriver Alpha blandt andet.
Artiklen fortsætter efter billedet

Alpha vil udnytte, at der i fremtiden ikke er faste pladser på Øvre Sydsiden, og derfor vil gruppen have det aktive afsnit der.
- Vores vision for fremtiden er altså, at Sydsiden Øvre skal danne rammen for et nyt dedikeret stemningsafsnit for Brøndby Stadion’s mest aktive fans.
- Et afsnit hvor alle er velkommen, så længe man ønsker at bidrage til en aktiv stemning hele kampen igennem. Et afsnit hvor alle kan stå inde for tribunens kodeks, og hvad der forventes. Et afsnit hvor vi ikke skal begrænse os selv, men kan udfolde os vokalt, visuelt og kreativt.
- Efterhånden som planen for fremtidens Sydsiden implementeres, vil Alpha altså rykke vores stemningsaktiviteter op på Sydsiden Øvre i med håbet om at starte et nyt stemningsafsnit under nye forhold, og hvor de personer, som ønsker at følge os, kan få plads, skriver Alpha.
Hele Alphas meddelelse kan læses her.
Brøndby starter den nye sæson ud på udebane søndag mod Silkeborg, mens første hjemmekamp spilles den 30. juli mod OB.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga


































