Mads Frøkjær glimrede ved sit fravær på træningsbanen i Brøndby denne fredag, og det skyldes en forestående familieforøgelse.
Af samme årsag er den offensive midtbanespiller tvivlsom til søndagens kamp mod Viborg, lød det fra cheftræner Thomas Nørgaard efter dagens træningspas.
- Jeg har åbenbart overtaget et hold, der prøver at vinde VM i fødsler. Han er endnu en, som er i lykkelige omstændigheder og selvfølgelig skal være lidt omkring det. Selve tidslinjen kender vi ikke helt, andet end at de står i midten af det hele.
- Det tager den tid, det tager, og jeg er i dialog med Mads. Men helt grundlæggende er jeg af den overbevisning, at han skal koncentrere sig om sit barns fødsel, og så må vi se, om det kan gå hånd i hånd med, om han skal spille fodbold for os.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det er anden gang på få uger, at en fødsel er kommet ind fra højre i Brøndby, men Patrick Pentz, der missede premieren af samme årsag, er tilbage igen på Vestegnen og klar til at vogte buret i weekenden, hvis østrigeren ellers bliver valgt til foran William Sonne-Schmidt, som afløste Pentz mod aarhusianerne.
Hverken Raphael Canut, Viggo Poulsen, Ali Al-Najar eller Philip Søndergaard var en del af fredagens træning.
Sidstnævnte har pådraget sig en mindre skade, mens de tre førstnævnte er med kampopgave på U19 for at få nogle minutter i benene.

Dansk oprejsning i Europa
Hattrick | Afsnit 164Efter en jammerlig første uge for de danske hold i Europa, slog AGF, FCK og FCN tilbage i denne uge, mens FCM skuffede på ny. Vi ser nærmere på koefficientregnskabet.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga


























