Søndag vender fodbolden tilbage på Brøndby Stadion, når Brøndby får besøg af AC Horsens i 3F Superligaen.
Brøndby forventer op mod 20.000 tilhængere til forårspremieren, og det viser ifølge administrerende direktør Ole Palmå, at der er stor opbakning.
Forud for kampen har en gruppe stemningsskabende fans varslet stemningsboykot på grund af det nye ejerskab i klubben.
På Brøndbys hjemmeside udtaler Palmå, at der er dialog med fansene med henblik på at lave en aftale.
- På søndag kunne holdet selvfølgelig godt bruge et gyngende Brøndby Stadion, som vi kender og elsker det. Men de stemningsskabende fans har for nylig meldt ud, at der vil være et stemningsboykot, som bunder i holdninger og bekymringer i forhold til de nye investorers hensigter med klubben og med ønsket om at værne om klubbens identitet og værdier.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi er i løbende dialog med Fanafdelingens bestyrelse og har en god proces, hvor der fra alles side bliver arbejdet konstruktivt henimod en mulig aftale mellem fans og klub. Det er vores håb, at vi med en aftale kan skabe et stærkt fundament, som vi alle sammen kan stå på mål for i fremtiden.
Brøndby-bossen sender samtidig en opfordring til at skabe de bedste rammer for en god dag på Brøndby Stadion.
- Der er i disse dage rigtig meget debat på tværs af fans og fangrupper, og derfor vil jeg gerne afslutningsvis opfordre til, at man til kampen på søndag husker den gode tone og viser respekt over for hinanden og for de mange forskellige holdninger og synspunkter, der er. Vi glæder os alle til at komme i gang igen, og vi håber, at alle får en rigtig god dag - gerne med en sejr og tre point, lyder det fra Palmå på bif.dk.
Opgøret mellem Brøndby og Horsens spilles søndag klokken 18.00.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga



























