Der er et eller andet i luften i Brøndby, som ikke er til at blive klog på.
Flere af klubbens profiler er blevet lagt ned af sygdom, som de nu kæmper med at komme over inden Vejle-kampen på søndag.
Torsdag trænede Marko Divkovic, Mileta Rajovic, Daniel Wass, Filip Bundgaard og Nicolai Vallys ikke med på grund af dårligdom.
Til fredagens træning var kun de to førstnævnte blevet i så okay en forfatning, at de trænede med. Læs mere om det her.
For at bekæmpe smitten og blive klar til Vejle, der venter søndag, har klubben været nødsaget til at tage en lang række restriktioner i brug.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det fortalte cheftræner Frederik Birk efter træningen til Bold og den øvrige presse.
- Vi er lidt tilbage i corona-tiderne og har hevet corona-håndbogen frem igen.
- Udgangspunktet er, at der ikke er noget morgenmad til spillerne, når de møder ind. Vi giver ikke hånd til hinanden, og så er frokosten bare en boks, de får med hjem.
- Så kører de hurtigt hjem derefter, så vi kun fokusere arbejdet på det primære her. Mødet i dag (fredag, red.) holdt vi også oppe i en større lounge, så vi kunne holde en større afstand.
- I morgen (lørdag, red.) har de et sæde hver i bussen, og så får de et hotelværelse hver, så vi minimerer risikoen mest muligt. Men jeg håber, at det værste har været her nu. Det har været en lidt mere voldsom omgang, end vi har prøvet før.
Frederik Birk var også fraværende torsdag, men igen tilbage ved fredagens træning.
Og der er ingen fare for, at han ikke er med på sidelinjen mod Vejle Boldklub.
- Nej, det er jeg ikke (i fare, red.), slog Brøndby-bossen fast.
Det er klokken 16.00 på søndag, at Brøndby løber på banen mod Vejle Boldklub.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga

































