Steve Cooper har prøvet det.
De fleste trænere har efterhånden prøvet at få sparket.
Steve Cooper røg ud i november 2024 i Leicester efter fem kampe uden en sejr.
Alligevel lider Brøndby-træneren en smule med de to kolleger, der i denne uge har mistet deres job i Premier League – Thomas Frank blev fyret i Tottenham, og Sean Dyche røg ud i Nottingham Forest.
Tilmed er det to managers, som Steve Cooper har haft et tæt forhold til i karrieren.
- Det er aldrig rart at se gode kolleger miste deres job. Det er to, som jeg kender personligt. Jeg har spillet imod dem og talt med dem også uden for banen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er to managers, der har haft en god karriere. Og når de er klar til at vende retur, er jeg sikker på, at de får et godt job igen. Frying er desværre en del af jobbet, men det kan medvirke til at g’øre dig bedre og stærkere, afslører Steve Cooper fredag under mixedzone på Brøndby Stadion.

Hvor kender du Thomas Frank fra?
- Jeg mødte ham med Swansea i Championship. Vi mødte Brentford i play-off, da de fortjente endte med at rykke op i Premier League, forklarer Steve Cooper og afslører, at han kontaktede Thomas Frank, da han skiftede til Brøndby i september sidste år.
- Da jeg kom til Brøndby, ringede jeg til ham. Vi havde en god snak om klubben, men talte også om mange andre ting.
- Det var en god og brugbar information, han kunne give mig om klubben, selv om det efterhånden er en del år siden, han rejste fra Brøndby, siger Steve Cooper, der afslører, at Thomas Frank havde talt særdeles varmt om klubbens fans.
Hvorfor ringede du ikke Thomas Frank, før du kom til Brøndby?
- Det gjorde jeg ikke, fordi det lige pludselig gik så stærkt, da jeg skulle skifte til Brøndby, forklarer Steve Cooper.
Men Thomas Frank var ikke den eneste, Cooper havde dialog med efter skiftet til Brøndby.

- Jeg talte også med Mads Hermansen, siger han og peger på fotoet, der hænger i Master Class loungen, hvor den nuværende West Ham-keeper er i fuld længde for at afværge en situation på banen.
- Mads fremhævede også Brøndbys fans, da vi talte sammen, pointerer Steve Cooper og forklarer, han også får opringninger fra kolleger som ønsker et råd om de klubber, han tidligere har arbejdet i.

Riemer taler ud: Tre årsager kostede os VM
Hattrick | Afsnit 81En måned efter VM-nedturen taler Brian Riemer nu ud og sætter ord på, hvad der gik galt for Danmark.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga





































