2025-01-07 16:30:00

Masterclass får stor betydning i Brøndby

Benjamin Schmedes afslørede, at de unge talenter får stor indflydelse på fremtidens Brøndby-mandskab.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Brøndby
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

BIF

3 - 2

HIF

Brøndby har historisk været berømte for en stærk talentudvikling, men klubben må erkende, at FC Nordsjælland, FC København og FC Midtjylland har overhalet dem på flere områder på den front.

Der var nemlig år, hvor Brøndby sakkede bagud, fordi man ikke kunne investere de nødvendige midler i talentudviklingen. Står man stille, kører toget forbi og andre klubber overhaler en.

Men nu er Brøndby på vej tilbage. Og det kan ikke gå hurtigt nok, hvis du spørger klubbens nye fodbolddirektør, Benjamin Schmedes.

- En stærk Masterclass er livlinen for Brøndby i fremtiden, pointerer den 39-årige tysker, der netop er tiltrådt på Vestegnen.

Vi har de senere år set det med talenter som Jesper Lindstrøm, Morten Frendrup og Mads Hermansen, der er solgt for store summer fra Vestegnen. Talenter som Anis Ben Slimane og Oscar Schwartau er også skudt afsted men for langt lavere beløb end man kunne forvente.

Salg af egne talenter er en af vejende for Brøndby for at bringe butikken i balance, fordi det nu engang er billigst at udvikle egne talenter og sælge dem til store millionbeløb.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Masterclass får stor betydning i Brøndby
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Aktuelt blomstrer Mathias Kvistgaarden, Noah Nartey og Clement Bischoff på Brøndbys superligamandskab. Trioen er et produkt af Brøndbys Masterclass, hvor talenterne udvikles, siden får de spilletid i Superligaen efterfølgende skal de sælges til udlandet med stor gevinst.

Fra næste geled er store talenter som Jacob Ambæk, Filip Søndergaard og Lukas Larsen stærkt på vej.

- Det er selvfølgelig afgørende at have et stærkt førstehold, men Brøndbys livline i fremtiden skal være Masterclass.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

- Vi skal være blandt de absolut bedste i Danmark på den front, siger Benjamin Schmedes, der vil bruge den første tid på Vestegnen til at sætte sig ordentligt ind i tingene, før han drager sine konklusioner.

- Jeg kommer ikke til og beder om, at vi skal gøre tingene på en ny måde. Jeg vil tale med medarbejderne om, hvordan de gør tingene. Men det er klart, at jeg også har nogle ideer til, hvordan vi kan udvikle os i Masterclass. Siden kan vi så diskutere om det kræver, at vi skal bruge flere penge på området, pointerer Benjamin Schmedes. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

BIF

3 - 2

HIF

Annonce

15 kommentarer

Se kommentarer
Annonce