Mainz var denne sommer klar til at smide omkring 35 millioner kroner for Nicolai Vallys, men Brøndby-profilen endte som bekendt med at blive på Vestegnen.
Og den 28-årige offensivspiller er såmænd klar til at forpligte sig yderligere til Brøndby.
Han er nemlig klar til at forlænge sin aftale i klubben, fortæller han til Bold og den øvrige presse ved torsdagens træning.
- Jeg er ikke i dialog med Brøndby lige nu, men CV må godt kontakte mig, og jeg vil være klar til en forlængelse, lyder det fra Vallys.
Nicolai Vallys har været i Brøndby siden sommeren 2022, hvor han kom til fra Silkeborg, og hans nuværende aftale løber til 2026.
Artiklen fortsætter efter billedet

Vallys fastslår, at han er kommet videre efter sommerens bud fra Mainz, og at han er meget glad for at være i Brøndby.
- Jeg har lagt det bag mig, og jeg er fuldt fokuseret på Brøndby, siger Vallys.
Brøndbys fodbolddirektør Carsten V. Jensen har tidligere udtalt, at han gerne ser Vallys forlænge kontrakten.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Brøndby IF
3F Superliga

























