Torsdag lød det, at det ikke var helt sikkert, at Oliver Villadsen ville komme i aktion mod FC Midtjylland, fordi Brøndby-backen blev far i løbet af ugen.
Villadsen endte dog med at starte inde i Herning, og det satte han ord på efter 0-0-kampen.
- Hele holdet og hele truppen har i løbet af ugen været gode til at støtte mig.
- Jeg har fået en masse kærlighed fra drengene, og jeg tror også, at det har givet mig et ekstra overskud, selv om søvnen ikke har været så god.
- Nu fik jeg så et par forholdsvis gode nætter, men jeg tror, at drengene har været med til at give mig et overskud, så jeg var god fysisk i kampen, siger Villadsen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Backen fortæller også, at det aldrig var en overvejelse at blive hjemme.
- Nej, det har det faktisk ikke været.
- Min kæreste er den skønneste i hele verden, så der var ikke så meget der. Hun sagde nærmest et par timer efter fødslen, at hun synes, at jeg skulle kontakte klubben.
- Jeg sagde så til klubben, at nu var det sket, men at jeg regnede med at være tilbage i træning fredag.
- Det blev også udfaldet, så det er dejligt, at man har så god en støtte derhjemme, siger Villadsen.

Er FCK utroværdige?
Hattrick | Afsnit 160FC København ligner ikke et hold i balance, og det er heller ingen hemmelighed, at fansene og Bo Svensson efterspørger nye spillere. Spørgsmålet er, om de er utroværdige? Vi kommer også med en opdatering på Jacob Bruun Larsen.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga



































