2025-03-05 18:05:51

Wass forlænger og får fremtidig rolle i Brøndby

Daniel Wass og Brøndby IF forlænger samarbejdet frem til sommeren 2026. Derudover indeholder aftalen en tilknytning til Brøndby IF's organisation, som træder i kraft, når Daniel Wass vælger at lægge støvlerne på hylden.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 21. runde

FT

RAN

4 - 2

BIF

Brøndby har onsdag aften præsenteret en stor nyhed.

De blågule forlænger kontrakten med klubmanden Daniel Wass frem til sommeren 2026, og samtidig sikrer aftalen ham en tilknytning til Brøndby IF's organisation, som træder i kraft, når midtbanespilleren en dag vælger at lægge støvlerne på hylden.

Det oplyser Brøndby på sin hjemmeside.

- Vi er stolte over at forlænge aftalen med Daniel Wass. Daniel er en spiller med en helt særlig historie i Brøndby IF. Han har fået sin fodboldopvækst her, er taget ud i Europa og vendt hjem igen for at bidrage med sin enorme erfaring og kvalitet, fortæller fodbolddirektør Benjamin Schmedes.

- Siden hans tilbagekomst har han været en leder både på og uden for banen, og han er en spiller, som personificerer de værdier, der kendetegner Brøndby IF.

- Vi glæder os også over, at kontrakten indeholder en aftale i klubben, som træder i kraft, når Daniel vælger at indstille sin aktive fodboldkarriere. Med denne aftale sikrer vi ikke blot en markant profil på holdet, men også en vigtig kulturbærer og leder for fremtiden.

Hvad rollen i organisationen kommer til at gå ud på, melder onsdagens nyhed intet om.

Daniel Wass vendte i august 2022 tilbage til Vestegnen og Brøndby IF fra Atlético Madrid som 33-årig. 

Til klubben, hvor han udviklede sig gennem ungdomsrækkerne i Brøndby Masterclass og debuterede for Brøndby som 18-årig i 2007. 

Daniel Wass har i alt repræsenteret Brøndby 187 gange på banen. Hans nu tidligere kontrakt stod til at udløbe til sommer.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 21. runde

FT

RAN

4 - 2

BIF

Annonce

21 kommentarer

Se kommentarer
Annonce