Mandag er en historisk dag i Brøndby IF.
Klubben har netop meldt ud, at de som de første i dansk klubfodbold har indført, at kvindeholdet fremover bliver fuldtidsprofessionelle.
Og det skaber stor glæde hos to af hovedpersonerne - forsvarsduoen Julie Tavlo og Julie Madsen.
- Det er en stor nyhed, så jeg er rigtig glad. Det gør, at man kan prioritere fodbolden i endnu højere grad, og det vil gøre hverdagen lettere, fortæller Julie Madsen, inden klubbens anfører stemmer i.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Nyheden fylder mig med en enorm glæde. Jeg er meget stolt af at nå og få lov at være med til det, efter så mange år i klubben, siger Julie Tavlo.
Samtidig håber de to Brøndby-spillere kan de nu kan være med til at sende et signal til de andre danske klubber.
- Det er kæmpestort for kvindefodbolden. I historiebøgerne vil det altid være Brøndby IF, der er gået forrest, og det er i sig selv er kæmpestort, men kvindefodbolden har stået i skyggen i rigtig mange år, og jeg håber, at det her sender et signal til de andre klubber om, at de også skal komme i gang, så vi kan løfte kvindefodbolden til et attraktivt produkt, ligesom i mange af vores nabolande, fortæller Julie Tavlo.
Du kan læse mere om aftalen her.


Brøndby IF (k)
A-Liga




































