2024-07-24 12:21:25

Brønshøj går på indkøb i HB Køge og FC Roskilde

Brønshøj Boldklub har hentet Jonas Idris og Simon Holden, der kommer til fra henholdsvis HB Køge og FC Roskilde. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3. div - 1. runde

FT

BRØ

1 - 1

NÆS

Brønshøj Boldklub forstærker truppen. 

Man har således hentet den 19-årige Jonas Idris i HB Køge, mens også Simon Holden er blevet hentet i FC Roskilde, efter han tidligere på onsdagen fik ophævet sin kontrakt. 

Begge var med i træningskampen mod AB i går, mens Holden også var med, da man testede formen mod Vanløse. 

- Jonas kan dække pladserne i venstre side af forsvaret - både centralt og på backen. 

- Han er en ung og lovende spiller, som har været anfører i sin seneste klub, så vi får også en spiller med lederevner, fortæller sportschef i Brønshøj, Thomas Ibsen, om tilgangen af Jonas Idris. 

Han ser også frem til Simon Holden, der trods sin alder på 23 år er en rutineret divisionsspiller. 

- På trods af en ung alder er Simon en rutineret og erfaren divisionsspiller. Han kommer ind med noget stabilitet, lederegenskaber og vindermentalitet, som kan hjælpe os i 3. division.

Brønshøj Boldklub rykkede i den seneste sæson op, da man slog Marienlyst. Derfor står den på 3. Division, når sæsonen igen starter. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

3. div - 1. runde

FT

BRØ

1 - 1

NÆS

Annonce

12 kommentarer

Se kommentarer
Annonce