2026-03-06 17:16:00

Ingen Schmeichel-garanti: Sinisalo har grebet chancen

Den skotske journalist Ryan McGinlay fortæller i et interview med Bold, at alt tyder på, at Kasper Schmeichel er fortid i Celtic til sommer, mens klubbens fans håber på, at den 24-årige finne Viljami Sinisalo er førstevalget resten af sæsonen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokal - kvartfinale

FT

RAN

2 - 4

CEL

Hvad sker der med Kasper Schmeichel?

Den danske landsholdsmålmand var i den forgangne uge bænket i Celtics returopgør mod Stuttgart, hvor forventningen var, at han ville være tilbage i buret i weekendens opgør mod Rangers.

Det fortæller Ryan McGinlay, der er journalist ved Newsquest og følger Celtic tæt, i interview med Bold.

- Han var på bænken i Celtics returopgør mod Stuttgart, hvor han på sidelinjen var ret vokal og gav instruktioner sammen med Martin O’Neill, så i den kamp tydede det bare på, at han blev sparet, siger han til Bold.

Schmeichel var imidlertid ikke at finde mellem stængerne, da Celtic søndag bragede sammen med Rangers i Old Firm.

Den 39-årige dansker var ifølge klubbens cheftræner Martin O'Neill nemlig blevet syg. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Premiership -Ingen Schmeichel-garanti: Sinisalo har grebet chancen
Foto: Craig Brough/Reuters/Ritzau Scanpix

Selv om det skete belejligt i kølvandet på, at Schmeichel var bænket mod Stuttgart, mener Ryan McGinlay dog ikke, at der er grund til at sætte spørgsmålstegn ved det.

- Jeg har ikke hørt, at der skulle være sket noget, hverken i form af skænderier eller anden form for disharmoni.

- Det eneste, der er meldt ud, er fra Martin O’Neill, og det skal siges, at han er en meget ærlig mand, der siger tingene, som de er. 

- Hvis han siger, at Schmeichel er syg, så er sandsynligheden for, at det passer, meget stor, slår McGinlay fast.

Reserven har grebet chancen
I fraværet af Kasper Schmeichel har den 24-årige finne Viljami Sinisalo fået chancen i buret. 

Sinisalo har stået i de tre seneste kampe, og ifølge Ryan McGinlay skal Schmeichel ikke forvente at spadsere tilbage i målet, når han på et tidspunkt er på dupperne igen

- Hvis man spørger majoriteten af Celtic-fansene, er de klare i spyttet. De ser Sinisalo mellem stængerne, fordi han har leveret så godt i de seneste kampe.

- Han diskede op med en afgørende redning i den afsluttende fase i opgøret mod Aberdeen (i onsdags, red.) – det var en af den slags redninger, hvor folk ville sige, at hvis Schmeichel havde været i målet, så havde han ikke reddet den.

- Så han indgår allerede i den slags sammenligninger, og desto mere Sinisalo spiller, vil fansene have ham til at blive i målet, siger McGinlay.

Det er endnu uvist, om Kasper Schmeichel når at blive rask til weekendens pokalopgør, hvor Celtic igen møder Rangers. 

Ifølge McGinlay kan der dog ikke herske tvivl om, hvem Celtic-supporterne håber skal vogte buret, hvis begge målmænd er til rådighed.

- Jeg er overbevist om, at stor del af fansene håber på, at Sinisalo er i målet, fordi han gjorde det godt mod dem (Rangers, red.) i sidste weekend. Hvorfor så ændre det?

Tyder på, at Schmeichel er færdig i Skotland
Kasper Schmeichel har udløb i Celtic til sommer. 

Selv om han i tiden i Skotland har leveret flere store præstationer, har niveauet i den seneste tid været støt dalende, mener Ryan McGinlay. 

Derfor er han også af den overbevisning, at når 2025/26-sæsonen er forbi, så er danskeren fortid i den skotske storklub. 

- Ja, jeg tror, at Stuttgart-kampen var en god indikation på det, hvor han lavede to store fejl. Den slags fejl skete bare ikke i hans første sæson, hvilket understreger, at alderen bare indhenter alle. 

- For målmænd hvor reflekser og fart bare er altafgørende har det bare en større indflydelse. Tiden er til, at Sinisalo bliver førstevalget og spiller i resten af sæsonen for at ruste sig bedst til den kommende sæson.

- Celtic har ikke råd til at have en målmand, der bliver ved med at lave fejl, og i øjeblikket har de bare en anden målmand, der ikke laver den slags fejl, slutter Ryan McGinlay.

Kasper Schmeichel skiftede til Celtic i sommeren 2024. 

Han har siden spillet 87 kampe for den skotske storklub, hvor det er blevet til to nationale mesterskaber 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokal - kvartfinale

FT

RAN

2 - 4

CEL

Annonce

25 kommentarer

Se kommentarer
Annonce