Mykhalio Mudryk er stadig på kontrakt hos den engelske storklub Chelsea, men der er ikke meget der tyder på, at han har en fremtid hos Liam Rosenior og co.
Han har ikke spillet en kamp siden slutningen af 2024, hvor det kom frem, at ukraineren havde afleveret en positiv dopingprøve.
Sidenhen har Mudryk været suspenderet, mens sagen har stået på, hvilket den fortsat gør.
Nu har Mudryk selv lagt en video på på sociale medier, hvor han træner på Uxbridge FC’s træningsanlæg.
Uxbridge FC ligger i den syvendebedste engelske række, og klubbens formand, Mark Bantock, bekræfter Mudryks tilstedeværelse.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han er en fodboldspiller, og når han kommer, spiller han fodbold. Så jeg går ud fra, at han er glad, når han gør det, siger Bantock til ESPN.
Uxbridge FC’s formand ønsker ikke at uddybe relationen til Mudryk, men understreger, at Mudryk nyder træningen på klubbens anlæg.
Hvis Mudryk ender med at blive dømt i sagen, kan han risikere op mod fire års karantæne.
25-årige Mudryk kom til Chelsea i januar 2023. Det er blevet til fem mål og seks assists i 53 Premier League-kampe.

Neymar anklaget for overfald
Hattrick | Afsnit 76Neymar har igen skabt overskrifter i Brasilien – denne gang efter et slagsmål til træning midt i jagten på en VM-plads.
Læs mere
Chelsea
Premier League


































