Frank Lampard nåede at spille under både Jose Mourinho og Carlo Ancelotti, da han var en af de helt store stjerner for Chelsea.
Nu er han selv på trænerbænken i Premier League-klubben Coventry, og her lader han sig inspirere af de to legendariske trænere.
Det fortæller Lampard i et interview med BBC.
- Jeg begynder nogle gange at bevæge mig i retning af at være José (Mourinho, red.), og andre gange bliver jeg lidt mere Carlo (Ancelotti), siger Lampard og fortsætter:
- Jeg har lært, at når man er en ung træner, kommer man ind med en følelse af, at man er nødt til at kritisere en dårlig præstation eller sige noget til en spiller, der kommer for sent. Jo længere jeg har haft dette job, desto mere er det gået op for mig, at de alle er mennesker.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Nogle gange kommer en spiller for sent, og du kender ikke historien bag. Hvis man straks går hårdt til ham og prøver at være den barske leder, så skal man måske være lidt mere Carlo.
- Men hvis man nogle gange er lidt for afslappet, og folk ude på banen ikke gør deres arbejde, så skal man måske være lidt mere José.
Frank Lampards Coventry begyndte PL-sæsonen med et nederlag mod Arsenal.

Brøndbys store Europa-fordel
Ugens Suppe | Afsnit 7Fire danske hold i Conference League! Det bliver nogle vilde torsdage, og vi kigger på, hvad kvalifikationen til Europa i grunden betyder for fire klubbers sæson og transfervindue.
Læs mere
Coventry
Premier League

























