2025-11-19 23:58:00

Dick Advocaat bliver ældste træner til et VM

Curacao med Dick Advocaat har kvalificeret sig til VM, og hollænderen er på vej til at blive den ældste træner nogensinde ved et VM.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Curacao har overraskende kvalificeret sig til sommerens VM-slutrunde.

De er nu indehavere af rekorden, som den mindste nation til at indløse billet til et verdensmesterskab med sine 156.000 indbyggere.

På sidelinjen står der så at sige endnu en kommende rekord.

Curacaos træner, Dick Advocaat, der har ført dem til VM, er nemlig på vej til at blive den ældste træner nogensinde ved et VM med sine 78 år.

Artiklen fortsætter efter billedet

VM -Dick Advocaat bliver ældste træner til et VM
Foto: Leonhard Foeger/Reuters/Ritzau Scanpix

Han kommer til at slå Otto Rehhagels rekord fra VM i 2010, hvor tyskeren havde en alder på 71 år som træner for Grækenland.

Det skriver Reuters.

Dick Advocaat har tidligere trænet syv andre landshold. Blandt andet tog han sit hjemland, Holland, til en kvartfinale ved VM i 1994.

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce