Det danske kvindelandshold har kurs mod VM.
Danmark har leveret en imponerende kvalifikation og topper gruppen, inden man fredag aften tager imod Sverige i et sandt rivalopgør.
Her er der lagt op til en stor aften i Odense med masser af fans i rødt og hvidt på lægterne.
DBU oplyser til Bold, at man torsdag aften har solgt 6.300 billetter, og dermed ser en tilskuerrekord i Odense ud til at blive slået for kvindelandsholdet.
Aldrig tidligere har så mange tilhængere været på plads i Odense, når de danske kvinder har været i aktion på grønsværen.
Den nuværende rekord lyder på 4.757 tilskuere, som overværede en dansk 1-0-sejr over Japan tilbage i 2023. Desuden lagde Danmark vejen forbi Odense sidste år, hvor der var 3.443 tilskuere på lægterne i 1-0-sejren over Wales.
Med 6.300 solgte billetter i skrivende stund må man sige, at fodboldfansene i Odense er klar til at se de danske kvinder jagte VM.
Der er kampstart mellem Danmark og Sverige på Odense Stadion klokken 19.15 fredag aften.


Danmark (k)



































