






Nadia Nadim har spillet sin sidste landskamp for Danmark.
Den 37-årige angriber havde allerede forud for sommerens EM-slutrunde meddelt, at hun ville stoppe på landsholdet efter turneringen.
Nadia fortæller, at det passer fint, at hendes tid i Danmark-trøjen er forbi:
- Jeg er meget afklaret med det følelsesmæssige i, at det var min sidste landskamp for Danmark.
- Jeg satsede på at komme med til EM og afslutte på den måde, jeg gerne ville. På et tidspunkt skal man jo stoppe, og det her er et fint tidspunkt for mig.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er til gengæld lidt nederen, at vi ryger ud af EM uden point. Jeg er også meget træt af, at det sker på sådan en måde med en kamp mod Polen, hvor vi laver mange fejl, siger Nadim.
Den rutinerede angriber gjorde indhop i alle Danmarks gruppekampe, og hun er tilfreds med sin indsats:
- Jeg synes, at jeg har bevist mit værd på holdet, når jeg er kommet på banen. Jeg fik ikke så meget spilletid i de to første kampe, mens det blev til lidt mere mod Polen.
- Det er dog lidt ærgerligt, at det har været indianerbold, når jeg er kommet ind. Der har været et pres på, fordi vi var bagud, hvilket det har gjort, at der ikke blev spillet ordentlig fodbold.
- Jeg tror, at vi alle skal hjem og kigge indad. Det gælder også mig. Nogle gange så spiller man op til sit bedste og kan ikke gøre noget ved, at man taber, men mod Polen skulle vi bare have taget os sammen, afslutter hun.
Nadia Nadim nåede 108 landskampe. Her blev det til 38 mål.


Danmark (k)
EM 2025



































