2024-10-15 19:02:00

U17-landstræner ærgrer sig: Forkert at sige andet

Søren Hermansen, der er landstræner for U17, ærgrer sig over, at det kun blev til en andenplads i første kvalifikationsrunde frem mod EM, selv om fordelen ved en førsteplads ikke er definerende.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Danmark led et ærgerligt nederlag tirsdag i kvalifikationen til U17-EM.

Østrig kom til Sydbank Park i Haderslev og vandt med 1-0, og dermed stjal de førstepladsen fra Danmark, der i stedet må tage til takke med en anden plads i første led af kvalifikationen til EM næste sommer.

Både nummer et og to gik videre til næste og afgørende runde i marts, og her kan Danmark grundet resultatet se frem til en sværere lodtrækning.

For som 2'er ender man i pulje med to førstepladser og en andenplads fra de andre gruppe i første runde, mens 1'eren får det omvendte.

Og selv om det er fordel, som godt kan undværes, lægger U17-landstræner Søren Hermansen ikke skjul på ærgrelsen.

- Som udgangspunkt ville det have være bedst at vinde puljen. Det ville være forkert at sige andet. Og det gik vi også 100 procent efter.

- Når det er sagt, så uanset om man bliver et eller to, kan man både være heldig og uheldig i lodtrækningen. Det så vi sidste år med årgang 2007. De vandt heller ikke den her kvalifikationspulje om efteråret.

- Og de endte alligevel i en okay gruppe om foråret, og endte også med at komme helt til semifinalen ved EM. Så vi må bruge dem lidt som forbillede, at det godt kan lade sig gøre stadig, siger Søren Hermansen til Bold.

De store nationer er bedst
Men hvem vil de danske U17-drenge så egentlig helst trække, når der er lodtrækning i december?

Det kan Søren Hermansen ikke helt konkret svare på, men han fortæller:

- Generelt er det ikke så meget anderledes end seniorfodbold, vil jeg sige.

- Det er de store nationer, der også er de bedste på U17-niveau. 

- Så jeg kan ikke sige, at der er et specielt hold, men det minder mig ret om i seniorfodbold, siger landstræneren til Bold.

Indtil videre har Polen, Kroatien, Belgien og Tjekkiet sammen med Østrig taget førstepladser, mens Tyskland, Ukraine, Holland og Slovenien har gjort som Danmark og er blevet nummer to i deres puljer.

Puljer med nationer som Spanien, Frankrig, England, Portugal og Italien spilles først til november, hvorfor deres placeringer endnu ikke kendes.

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce