2025-11-15 22:45:22

5 i fokus: Det kalder på en alvorssnak!

Danmark havde kurs mod tre sikre point, men mistede pludselig grebet om kampen og måtte slide sig til 2-2 mod Belarus. For Brian Riemer må det kalde på en alvorssnak med ledergruppen. Her er Bolds fokuspunkter fra opgøret. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Parken
Artiklen fortsætter efter indholdet

- 5. runde

FT

DAN

2 - 2

HVI

Det lignede tre sikre point, men Danmark måtte nøjes med et enkelt efter en sløj anden halvleg mod Belarus. 

Takket være en sen missil fra Gustav Isaksen endte det 2-2 i VM-kvalifikationens næstsidste opgør, men Brian Riemer må stå tilbage med panderynker over præstationen i anden halvleg. 

At tabe grebet om så vigtig en kamp må ganske enkelt ikke ske - slet ikke hjemme i Parken. 

Her er Bolds fem fokuspunkter fra kampen:

Sejlede i begge ender
Spiller fra hjemmeholdet i fokus

Artiklen fortsætter efter billedet

VM kval. UEFA -5 i fokus: Det kalder på en alvorssnak!
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Puha, Patrick Dorgu. Manchester United-backen ramte slet ikke niveau, og det var i begge ender, at det haltede. I første halvleg formøblede han flere gunstige muligheder med sløje afleveringer, og efter pausen så han skidt ud ved begge Belarus’ scoringer. Først tøvede han for meget i en tackling, og ved 1-2-målet fulgte han ikke sin mand til dørs.

Ilter belaruser 
Spiller fra udeholdet i fokus

Der var kun spillet halvandet minut af kampen, da Valeri Gromyko lavede en eftertackling på Pierre-Emile Højbjerg, og generelt virkede Valeri Gromyko til at være overtændt i første halvleg. Kort før pausen kulminerede det ved, at den iltre belaruser nærmest rev en chanceløs Gustav Isaksen ned. I anden halvleg scorede Gromyko, der som gestus stillede sig op foran det danske hjemmepublikum med hænderne bag ørene og lappede de dertilhørende buhråb i sig.  

Kollektiv sovepude
Statistik i fokus

Danmark var fuldkommen overlegne i første halvleg, men efter pausen mistede hjemmeholdet fuldstændig grebet om kampen. Statistisk lå det slet ikke i kortene, at Belarus skulle have en chance. Tre sølle skud på mål havde gæsterne - to af dem blev til scoringer. Den danske dominans blev en kollektiv sovepude, og dét blev straffet hårdt.  

Parken viste sin utilfredshed 
Fans i fokus

Under den belarusiske nationalmelodi udbrød der buh-råb og piften fra det danske hjemmepublikum. Buh-råbene skulle vise sig at blive gennemgående tema i opgøret. I anden halvleg scorede Belarus to gange, som fik Parken til at kvittere med piften og buhen.

Det var det mest iøjnefaldende lørdag aften, hvor stemningen nok engang var en smule tam i nationalarenaen, selvom der var udsolgt og vigtige point på spil.  

Kalder på en alvorssnak
Træner i fokus

Måske Brian Riemer så det ske. For selv da alt var fryd og gammen ved 1-0, vandrede landstræneren hvileløst rundt i det tekniske felt. Han savnede formentlig scoringerne, som ville dræbe kampen, men i stedet for ro fik han panderynker af det, han så fra sit mandskab i anden halvleg. At miste grebet om en så vigtig kamp må ganske enkelt ikke ske, og det må for Riemer kalde på en alvorssnak med ledergruppen forud for gruppefinalen i Skotland. 

Podcast Cover

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK

Hattrick | Afsnit 82

FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.

Læs mere
-20:07

Artiklen fortsætter efter indholdet

- 5. runde

FT

DAN

2 - 2

HVI

Annonce

27 kommentarer

Se kommentarer
Annonce