DBU's fodbolddirektør Peter Møller har haft en anderledes, travl uge, efter to af de mest erfarne landsholdsspillere, SImon Kjær og Thomas Delaney, begge har valgt at stoppe på landsholdet.
Tilsammen står de to danske stjerner noteret for 213 landskampe. Og det er personligheder, som i den grad vil blive savnet på landsholdet.
Det fortæller Peter Møller til Bold.
- Det er lige voldsomt nok det her. Det er 200 landskampe tilsammen, lyder det fra fodbolddirektøren med et glimt i øjet, inden han fortsætter:
- Det er en stor spiller, vi igen siger farvel til. Han har været en meget værdifuld spiller igennem de seneste 11 år. Det har været fantastisk at have ham med. Han har altid været dedikeret, passioneret og altid gået forrest til både kamp og træning.
- Landsholdets nuværende popularitet skyldes ikke mindst Thomas Delaney, der med sin personlighed og folkelige attitude har medvirket til at bringe landsholdet i øjenhøjde med danskerne.
Artiklen fortsætter efter billedet

Peter Møller fortæller, at det først var i går, lørdag, at han fik beskeden om, at den 32-årige midtbanespiller ville stoppe på landsholdet.
- Hvilken karriere han har opnået. Tak for de mange store oplevelser og øjeblikke, lyder det fra DBU-bossen.
Du kan læse, hvordan Thomas Delaney begrunder sit stop på landsholdet her.
Det var torsdag, at Simon Kjær fortalte til Bold, at han efter lange overvejelser havde valgt at stoppe på landsholdet. Det kan du læse mere om her.
Du kan også læse det store interview med Simon Kjær, hvor forsvarsspiller fortæller om sine tanker om de 15 år på landsholdet, om rollen som anfører gennem otte år og tankerne om den fodboldmæssige fremtid.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
EM
Danmark





































