Tre nye landstrænere er på plads i DBU.
Der har været igangsat en trænerrokade på ungdomslandsholdene, og nu er alle brikker på plads.
Kasper Kececi overtager tøjlerne på U16-landsholdet, Morten Corlin bliver U17-landstræner og Morten Mølkjær får ansvaret for U18-landsholdet.
Aftalerne gælder fra den nye sæson.
Mølkjær har de seneste år været teknisk chef i portugisiske CD Mafra, han vender dermed hjem til Danmark.
Kececi kommer til DBU fra FC Nordsjælland, hvor han har været assistent på U19-holdet. Corlin har senest været midlertidig U18-landstræner hos DBU.
Artiklen fortsætter efter billedet

Aftalerne glæder DBU’s Talentudviklingschef:
- Jeg er meget tilfreds med at bringe international erfaring ind i landstrænergruppen. Det er tre meget talentfulde, innovative og ambitiøse trænere, som kan bidrage til at udvikle vores mange talenter til fremtidens landshold.
- Vi vil samle og begejstre, og så drømmer vi om at vinde pokaler igen, og det starter i talentudviklingsmiljøerne og på ungdomslandsholdene, hvor vi vil udvikle verdens bedste holdspillere – det får de tre nye landstrænere en stor rolle i, siger Kenneth Brogaard i en pressemeddelelse.
Årsagen til de mange nye landstrænere skyldes altså et stort puslespil.
Søren Hermansen stopper som U16- og U17-landstræner efter otte år, Jesper Mikkelsen vinker farvel til U16-landsholdet og bliver assistent for Lars Knudsen på U21-landsholdet.
Lasse Stensgaard har desuden forladt U19-landsholdet for at blive assisent for Jacob Friis på det finske landshold. Morten Eskesen vender tilbage som U19-landstræner.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Danmark



































