Gustav Isaksen har været den bedste og mest markante spiller i Brian Riemers korte karriere som landstræner.
Han scorede mod Spanien i Brian Riemers debut som landstræner tilbage i oktober sidste år, siden leverede han to flotte præstationer mod Portugal her i foråret, hvor han siden scorede mod Nordirland i juni-testkampen.
Men nu er han ude af spillet mod Skotland og Grækenland til de første to VM-kvalifikationskampe.
- Lazio har truffet beslutningen for os, siger en ærgerlig Brian Riemer og erkender, at han gerne havde set, at Gustav Isaksen kunne deltage i de to vitale kval-kampe.
Han blev ramt af kyssesyge tidligere på sommeren. Og det har åbenbart været en barsk omgang. Så slem, at han stadig er på vej tilbage og under opsyn fra Lazios lægestab.

Artiklen fortsætter efter billedet

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.
- Gustav deltager endnu ikke i fællestræningen med holdkammeraterne. Han træner, men han har endnu ikke været i stand til at indgå i træningen.
- Lige nu er Gustav under kyndig observation og vejledning fra Lazios lægestab, der styrer slagets gang i forhold til, hvor meget han må træne. Det kan godt være, han vil mere, end lægerne tillader lige nu, forklarer Brian Riemer, der har været i kontakt med Gustav Isaksen flere gange telefonisk.
- Det er ikke sådan, at Gustav er sengeliggende, når jeg har talt med ham. Han selvtræner, men der bliver holdt øje med ham, forklarer Brian Riemer, der har en stærk tro på Gustav Isaksen snart er tilbage på landsholdet.
- Jeg er meget optimistisk, når vi tænker på de to kampe i oktober, pointerer han.
Danmark møder i oktober Hviderusland på udebane i Ungarn samt Grækenland på hjemmebane.

Neestrup forhandler med græsk storklub
Hattrick | Afsnit 86Jacob Neestrup kan snart have styr på sin fremtid. Den tidligere FCK-træner er i forhandlinger med den græske storklub Panathinaikos.
Læs mere
Danmark


































