FC København har i foråret indfaset ansigtsgenkendelse.
Nu har Datatilsynet givet tilladelse til, at det samme må ske, når der afvikles landskampe i Parken.
Det skriver DBU.
Systemet skal benyttes til at registrere eventuelle overtrædelser af DBU’s ordensregler og Parkens ordensreglement.
Det er FCK, der har ansøgt om tilladelsen, og det er også dem, der kommer til at stå for den tekniske del, skriver DBU.
- F.C. København vil være overordnet ansvarlig for tv-overvågningen og registreringen af biometriske data ved fodboldlandskampe i Parken, mens både DBU og F.C. København hver især vil være ansvarlige for behandlingen af de registrerede data. Derfor har parterne indgået en aftale om fælles dataansvar, oplyser DBU.
Artiklen fortsætter efter billedet

Ansigtsgenkendelse skal blandt andet give mulighed for at undgå, at personer, som er registreret i Politiets nationale hooliganregister, kan komme ind til landskampe.
DBU’s administrerende direktør, Erik Brøgger Rasmussen, fortæller, at det er et forebyggende tiltag.
- Vi oplever ikke problemer ved vores landskampe, og det er trygt og sikkert at gå til landskampe i Parken. Men med dette værktøj kan vi nu reagere, hvis der mod forventning skulle opstå problemer.
- Vi ønsker at være på forkant og have muligheden for at handle hurtigt og præcist, hvis få personer prøver at ødelægge oplevelsen for vores mange fans, siger DBU’s administrerende direktør, Erik Brøgger Rasmussen.
Der påbegyndes nu en etableringsfase, som gør, at ansigtsgenkendelse tidligst vil blive taget i brug til Herrelandsholdets VM-kvalifikationskampe i efteråret.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Danmark


































