Kasper Hjulmand ryster posen og skifter ud.
Helt præcist er der otte nye spillere i startopstillingen til tirsdagens testkamp mod Færøerne på Brøndby Stadion.
Landstræneren skifter også system og spiller med et firemandsforsvar og har samtidig fået plads til kantspillere.
Der er til tirsdagens testkamp kun genvalg til Jannik Vestergaard, Pierre-Emile Højbjerg og Victor Kristiansen fra lørdagens startopstilling mod Schweiz.
Elias Jelert får chancen på højreback positionen, mens der også bliver mulighed for at se to kantspillere: Anders Dreyer og Mikkel Damsgaard fra start.
Artiklen fortsætter efter billedet

Dreyer har vist storform i Anderlecht, mens Mikkel Damsgaard ikke har fået meget spilletid i Brentford på det seneste.
Det bliver også til en af de sjældne starter for Mathias Jensen, når nu Christian Eriksen sidder på bænken.
Landstræneren slog mandag på det afsluttende pressemøde fast, at der står meget på spil for spillerne i testkampen mod verdensranglisten nummer 135.
En god præstation kan bringe dem tættere på en plads i sommerens EM-trup, hvor der i år kun skal udtages 23 spillere.
En testkamp mod Færøerne er i hvert fald den begivenhed, hvor man som EM-kandidat ikke skal have for mange udfald, hvis man drømmer om en Tysklandstur til juni.
Danmark stiller med følgende mandskab mod Færøerne:
Frederik Rønnow – Elias Jelert, Victor Nelsson, Jannik Vestergaard, Victor Kristiansen – Pierre-Emile Højbjerg, Morten Hjulmand, Mathias Jensen – Anders Dreyer, Kasper Dolberg, Mikkel Damsgaard
Kasper Hjulmand må til testkampen mod Færøerne set bort fra hele otte spillere, som ellers havde været i truppen.
Andreas Skov Olsen, Alexander Bah, Andreas Christensen og Christian Nørgaard meldte tidligt i forløbet afbud med skader. Siden er yderligere fire spillere faldet fra.
Mandag valgte Simon Kjær, Kasper Schmeichel, Thomas Delaney og Jonas Wind at rejse hjem til deres klubber med mindre skader.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


Danmark




























