Torsdag er der FIFA-kongres i den canadiske by Vancouver, hvor den 76. kongres finder sted.
Det bliver dog en kongres uden DBU-formand Jesper Møller, der er blevet hjemme i Aalborg, fordi han plages af rygsmerter.
Derfor har DBU-formanden måtte melde forfald til mødet, hvor der kan være interessante diskussioner undervejs på kongressen.
Danmark vil være repræsenteret ved kongressen af næstformand og præsident for Divisionsforeningen, Thomas Christensen, samt DBU-direktør Erik Brøgger Rasmussen.
Jesper Møller har fået en fremtrædende rolle i UEFA, det europæiske fodboldforbund, hvor han sidste år blev udpeget som vicepræsident.
Det gælder blandt andet FIFA’s fredspris, som præsident Gianni Infantino indskiftede i forbindelse med VM-lodtrækningen i december, hvor USA’s præsident Donald Trump fik overrakt fredsprisen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Siden angreb USA i starten af året Venezuela og tog landets præsident, Nicolás Maduro, til fange.
Måneden efter startede Donald Trump sammen med Israel en krig, da de invaderede Iran.
Den norske præsident Lisa Klaveness meddelte i ugens løb, hun er fortaler for, at fredsprisen bliver afskaffet. Hun mener faktisk, at det skal undersøges om fredsprisen er i strid med FIFA’s regler.
Et af emnerne på FIFA-kongressen kan også blive Irans deltagelse ved sommerens VM-slutrunde.
De har kvalificeret sig, men stiller de op i et land, der har angrebet dem? Ikke siden 1950 har en nation meldt afbud til en VM-slutrunde.
Iran har ønsket at få flyttet gruppekampene til Mexico, men det er hidtil blevet afvist af FIFA.
Iran deltager i øvrigt ikke i FIFA-kongressen. Repræsentanterne fra Iran vendte angiveligt om, da de ankom til Canada og besluttede sig for at rejse hjem igen, fordi de oplevede fornærmelser, skriver Reuters.

Vil Infantino genvælges?
På torsdagens kongres får deltagerne også et fingerpeg om FIFA-præsident Gianni Infantino søger genvalg næste år på kongressen. Han er i hvert fald blevet opfordret til det af det sydamerikanske fodboldforbund.
Hvis Infantino søger genvalg, bliver det hans sidste periode, fordi en FIFA-præsident kun kan sidde i fire perioder og dermed genvælges tre gange.
Han blev valgt første gang i 2016.
Gianni Infantino skal senest træde tilbage i 2031.
Ruslands plads tilbage i fodboldvarmen kan også ende med at blive et tema, efter USA har angrebet Iran.
Hvorfor skal Rusland udelukkes fra fodboldens verden, når USA også har startet en krig og nu skal være VM-værter for verdens største sportsbegivenhed, VM i fodbold.
UEFA, de europæiske klubber, har stået meget fast på, at Rusland ikke skal tilbage i varmen og spille med i de internationale klub- og landsholdsturneringer.
Så sent som på DBU’s kongres 8. marts slog formand Jesper Møller fast, han er overbevist om, at Rusland forbliver ude i kulden.
FIFA-kongressen begynder kl. 18.30 dansk tid i Vancouver.

Racisme i topkamp: AGF og FCM uddeler straffe
Hattrick | Afsnit 72Racistiske tilråb har sat et grimt punktum efter topkampen mellem AGF og FC Midtjylland - og nu reagerer klubberne.
Læs mere
Danmark


































