Det er opsigtsvækkende, hvis Christian Nørgaard ikke spiller fra start mod Grækenland søndag.
For det var et klart signal, som landstræner Brian Riemer sendte lørdag på Hotel Marienlyst, da landsholdet havde det afsluttende pressemøde forud for søndagens vitale kamp, hvor gruppens førsteplads skal forsvares.
For ved højbords ved siden af Brian Riemer sad Christian Nørgaard sammen med presseansvarlige Martin Borre.
Brian Riemer var dog ordknap, når samtalen handlede om Christian Nørgaard får en startplads søndag i Parken.
- Spillerne får først holdet søndag, siger Brian Riemer, der til gengæld godt vil tale om den betydning Christian Nørgaard har for den danske landsholdstrup.
- Siden jeg blev udnævnt som landstræner, har jeg vidst, at Christian ville være en af de vigtigste figurer i truppen.
Artiklen fortsætter efter billedet


Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix.
- Han er en fantastisk fodboldspiller. En balancespiller, der både formår at præstere og samtidig gøre sine medspillere gode, mener Brian Riemer, der fortsætter de rosende ord om den 31-årige Arsenal-spiller.
- Vi har det seneste år bragt mange nye og unge spillere ind. I det lys er Christian en utrolig vigtig brik for det projekt, fordi han er en fantastisk lederskikkelse og en kulturbærer for os.
- Jeg er glad for at have ham siddende her ved siden af mig, før vi skal spille så vigtig en landskamp, påpeger Brian Riemer.
Da Pierre-Emile Højbjerg afsonede karantæne i de to kampe i marts mod Portugal, var det Christian Nørgaard, der spillede kampene. Han var også manden på banen med kontakten til dommeren, fordi Kasper Schmeichel stod med anførerbindet.
Samme scenarie kan udspille sig søndag i Parken mod Grækenland.

Make VM Great Again: Genial VM-Energi med Ali Jassem
Drømmeklubben | Afsnit 3Hvad har Haalands mor at gøre med nordmandens vilde fysik? Er Ronaldo fyrre, fed og færdig? Er Pepe med hår egentlig bare en sød højskolelærer?
Læs mere
Danmark
VM kval. UEFA







































