






Rasmus Nissen Kristensen tog skylden for Danmarks nedtur i Glasgow.
Den 28-årige højre back undskyldte for sin udvisning over for sine holdkammerater i omklædningsrummet efter 2-4-nederlaget til Skotland, som betød, at landsholdet glippede førstepladsen og den direkte vej til VM.
Undskyldningen var naturligvis et signal om at tage ansvar, men for Andreas Christensen var det slet ikke nødvendigt.
- Jeg er ikke stor tilhænger af undskyldninger. Det eneste, jeg kan lide ved det, er, at NK føler sig så tæt på os andre, at han stiller sig op og siger det, fortalte AC til Bold og øvrige medier efter nedturen på Hampden Park.
Riemer er enig
Brian Riemer er helt enig med Andreas Christensen. Landstræneren mener heller ikke, at det var nødvendigt med en undskyldning for NK, fordi landsholdet er en enhed fremfor 23 individuelle spillere.
Artiklen fortsætter efter billedet

Synes du også, at det var helt forkert, at NK gav en undskyldning i omklædningsrummet?
- Ja, fordi det handler ikke om enkelte spillere eller mig. Det handler om en enhed, som har gjort alt, hvad de kunne for at lykkes.
- Når man træder ind på banen og tager sine fodboldstøvler på, er der en risiko for, at man laver en fejl. Når man tager trænerjakken på og træffer beslutninger, er der en risiko for, at man laver en fejl. Hvis man ikke kan klare det, skal man ikke være i det game her.
- Men der skal aldrig hænges én person ud, fordi han har fået et rødt kort, lavet en dårlig clearing eller brændt en chance. Det er os. Vi gør det sammen, og det gælder også, når vi vinder, fastslår Riemer.
Rasmus Nissen Kristensen gav selv interview efter skuffelsen mod Skotland.

Make VM Great Again: Gruppegennemgang og Panini-listen
Drømmeklubben | Afsnit 1VM har føltes langt væk - og ikke kun fordi det foregår på den anden side af Atlanten.
Læs mere

Danmark
VM kval. UEFA






































