Klokken 21:00 går det løs.
Mexico og Sydafrika åbner VM 2026, og hvis du ikke befinder dig på Estadio Azteca i Mexico City, kan kampens ses på TV 2’s hovedkanal.
TV 2 viser i alt 13 gruppekampe på hovedkanalen, mens 23 opgør fra grupperne kan ses på TV 2 Sport X.
TV 2 Sports programchef, Kristian Hyldgaard, fortæller til Bold, at overvægten af kampe på TV Sport X blandt andet skyldes, at det er TV-stationens fodboldkanal.
- Uanset hvor meget jeg, TV 2 og resten af vores redaktion holder af fodbold, så har vi bare en stor programportefølje. Der er også danskere, som interesserer sig for andet end fodbold – især når Danmark ikke er med til VM.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Så vi arbejder egentligt ud fra samme strategi, som vi gjorde ved EM i 2024. Vi har vores sportskanaler, og her er især TV 2 Sport X vores fodboldkanal. Derfor er det helt naturligt, at vores sportskanaler sender sport og er en vigtig del af et VM, som er større end nogensinde før.
- Så vi ser det som en helt naturlig ting, at der sendes fodbold på TV 2 Sport X, for det er også der, at vores store Superliga-opgør sendes, siger Hyldgaard.
Public service-behov
Med 48 nationer til VM-slutrunden er det selvsagt ikke alle kampe, der kommer til at trække mange seere til skærmen.
Derfor spiller public service-forpligtigelser også ind, når TV 2 skal programsætte de mange opgør fra sommerens verdensmesterskab.
Kristian Hyldgaard forventer dog, at der vil komme flere kampe på hovedkanalen, når turneringen kommer ind i knockoutfasen.
- Nogle af kampene på TV 2 Sport X kan gå ind over tidsrummet omkring klokken 18/19, og med en ny regering og en verden i opbrud, er vi opmærksomme på, at der er nogle public service-behov, som vi skal opfylde.
- Vi må også sige, at kampene i indledende fase ikke har den største tyngde i forhold til public service, hvis eksempelvis Curacao spiller klokken 19:00. Så er der større interesse for nyhederne. Der træder vores sportskanaler ind og hjælper.

- Når vi så kommer lidt længere i turneringen, vil seerne opleve, at der er flere kampe på hovedkanalen. Men det er ikke, fordi der ikke er kampe på TV 2’s hovedkanal her i gruppespillet.
- Det hele er en samlet vurdering af, hvordan vores programflade ser ud, og hvordan interessen er, afslutter Hyldgaard.

Make VM Great Again: Gruppegennemgang og Panini-listen
Drømmeklubben | Afsnit 1VM har føltes langt væk - og ikke kun fordi det foregår på den anden side af Atlanten.
Læs mere
Gør VM endnu sjovere
Få ekstra spænding i hver eneste VM-kamp med dit eget managerhold. Sæt holdet inden torsdag d. 11. juni kl. 21.00, og gør alt fra åbningskampen til finalen endnu sjovere at følge.
Udfordr venner, kollegaer og familie i jagten på håneretten. Når pointene tikker ind, bliver selv de sene gruppekampe umulige at slukke for.

FIFA VM





























