Morten Wieghorst er raskmeldt og tilbage i jobbet efter tre ugers sygemelding.
Ikke som landstræner, som han blev ansat til i sommer, men i sit gamle job som assistent.
Det er han, fordi DBU ikke vil kaste ham ind med hovedansvaret for landsholdet så kort tid efter, han nu er raskmeldt.
- Alle læger og eksperter, vi har talt med, siger, at når man har haft stress-symptomer, går man ikke straks fra 0-100. Man trapper gradvis op. Morten skal bygges op. Han skal stille og roligt finde ind i en hverdag igen, siger DBU’s fodbolddirektør, Peter Møller, som forklaring på det scenarie, der nu sker efter Morten Wieghorst er tilbage i jobbet.
Til kampene i oktober vil det stadig være Lars Knudsen, der står med hovedansvaret for landsholdet, mens Morten Wieghorst træder ind i en assistentrolle på linje med Daniel Agger og Kenneth Weber.
Artiklen fortsætter efter billedet

Hvem står så i spidsen for de to landskampe i november, Peter Møller?
- Til den tid har vi en plan for, hvad der skal ske. Der er to måneder til. Det var vigtigt at få alt på plads i forhold til samlingen i oktober.
- Der er slet ingen grund til at lægge et unødvendigt pres her og nu på hverken Lars Knudsen eller Morten Wieghorst i forhold til november. Vi skal nok have scenarierne klar til den tid, pointerer Peter Møller, der understreger, at det i høj grad også handler om at beskytte Morten Wieghorst, så han ikke møder tilbage med et ekstremt pres på skuldrene fra første dag i arbejdstøjet.
Morten Wieghorst blev efter Kasper Hjulmands opsigelse 19. juli ansat som landstræner for resten af 2024.
Wieghorst har en aftale med DBU frem til sommeren 2026.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Danmark





































