Det har fået meget opmærksomhed, at Ben White er tilbage på det engelske landshold efter fire års fravær.
Fredag aften både scorede han og begik et straffespark i comeback-kampen mod Uruguay, som endte 1-1.
Samtidig buhede de engelske fans ad den tilbagevendte midtstopper.
Og det skuffer landstræner Thomas Tuchel.
- Jeg hørte det faktisk ikke inde på banen, fordi jeg var optaget af udskiftninger og instruktioner, så jeg tænker, at det ikke kan have været flertallet.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Der var nogle buhråb og en blandet modtagelse af ham, hvilket jeg er skuffet over, for selvfølgelig beskytter vi vores spillere, og han var fremragende i lejren og fortjente at komme på banen.
- Han må tage det med oprejst pande. Vi vil altid beskytte ham, og forhåbentlig kan vi lægge det bag os, fordi han er klar til at skrive nye kapitler, og vi er klar til at give ham chancen, så forhåbentlig kan alle komme videre og acceptere det, sagde landstræneren efter kampen ifølge BBC.
England spiller mandag mod Japan.

VM Morgenbreifing: Spanien er verdensmestre
Hattrick | Afsnit 154VM 2026 er slut. Spanien besejrede Argentina 1-0 efter forlænget spilletid og kan nu kalde sig både europa- og verdensmestre.
Læs mere
Venskabskampe
England





































