Emil Jørgensen drager til Norge.
Esbjerg fB oplyser, at keeperen er blevet udlejet til norske Skeid Fotball, som rykkede ned i den tredjebedste norske række i den forgangne sæson.
Lejeaftalen gælder for hele 2026.
- Emil Jørgensen er en ung, talentfuld målmand, der har været igennem vores system, og som vi tror meget på med tiden, vil blive et endnu større aktiv for EfB.
- Nu får han et godt år i Norge på et fint niveau og hos en god klub i Skeid, og vi er sikre på, det er godt for alle parter, og at vi får en endnu stærkere målmand retur. Vi glæder os til at følge Emil og hans udvikling, udtaler Sebastian Brydegaard, sportschef i EfB.
21-årige Jørgensen har foreløbigt stået to førsteholdskampe for EfB, ligesom han i foråret 2025 var fast målmand for Holstebro BK i 3. division - også på en lejeaftale.
Hans kontrakt med Esbjerg løber frem til sommeren 2027.

Esbjerg fB
Betinia Liga



































