Ruben Sanchez og Espanyol har forlænget samarbejdet til 2027.
Det melder den spanske klub på sin hjemmeside tirsdag eftermiddag.
Den 23-årige backs kontrakt stod til at udløbe i sommeren 2025, men er nu blevet forlænget med yderligere to år.
Barcelona-klubben ligger nummer fem i Segunda Divison, hvor holdet har seks point op til Leganes på førstepladsen. Danske Martin Braithwaite er med sine 14 mål topscorer i rækken.
Hovedpersonen selv er selvsagt tilfreds med forlængelsen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg er meget glad. Jeg kom til klubben næsten som barn, og jeg glæder mig rigtig meget.
- Jeg håber at kunne vende tilbage til klubben med den tillid, den har givet mig, siger han til klubbens hjemmeside.
Sanchez står kun noteret for to kampe i Espanyol i denne sæson, da han i efteråret var på leje i CD Mirandes, hvor det blev til 21 kampe.
Den 23-årige spanier har tidligere tørnet ud 23 gange i La Liga, da Espanyol stadig fristede en tilværelse i Spaniens bedste række.

Espanyol
Segunda Division






























