2022-12-08 12:25:08

FA 2000 forlænger lejeaftale med Næstved-spiller

FA 2000 skriver i en pressemeddelelse, at klubben har fået forlænget lejeaftalen med Næstved-spiller William Lenart, så den nu løber frem til sommeren 2023. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

3. divisionsmandskabet FA 2000 har haft gavn af William Lenart i efteråret, da klubben har lejet ham i NordicBet Liga-klubben Næstved. 

Lejekontrakten stod dog til at løbe ud ved årsskiftet, men den aftale bliver forlænget. 

FA 2000 skriver nemlig i en pressemeddelelse, at klubben har fået forlænget lejeaftalen med den 20-årige back frem til 30. juni 2023. 

Mads Agner Veng, der er kombineret klub- og sportschef i FA 2000, siger, at Lenart har haft stor værdi i Frederiksberg-klubben. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3. division -FA 2000 forlænger lejeaftale med Næstved-spiller
Foto: FA 2000

- Forlængelsen af lejeaftalen en rigtig god nyhed. William Lenart er en talentfuld spiller fra en god klub i NordicBet ligaen, som skal spille kontinuerligt for, at udvikle sig på seniorniveau. Det har han kunne fra dag et hos os og vi ser en stor værdi i ham. 

- Jeg har haft en god dialog med Næstveds Sportschef Peter Dinesen hele vejen igennem og William Lenart udvikler sig løbende helt efter planen. 

- Derfor var det er klart mål for mig, at forlænge aftalen og jeg kan derfor krydse den ting af min ønskeliste frem mod, at vi genoptager træningen efter nytår, siger Mads Agner Veng. 

Lenart blev noteret for 11 kampe for FA 2000. 

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce