Arjen Robben tager et skridt op ad stigen i FC Groningen.
Den tidligere verdensstjerne skifter således tilværelsen som U14-cheftræner ud med en lignende stilling på U19-mandskabet.
Det skriver den hollandske klub fredag på sin hjemmeside.
- Arjen kender lovene og mekanismerne i professionel fodbold, og vi ser ham som en af vores dygtige fagfolk, der kan udvikle unge spillere og hjælpe dem med at tage det endelige skridt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Sammen med en energisk organisation, specialister og engagerede frivillige vil vi gøre alt for at hjælpe alle i akademiet tættere på deres personlige mål hver eneste dag, siger akademichef Byron Bakker.
Arjen Robben har været træner for U14-mandskabet siden sommeren 2025.
Han stoppede karrieren for anden gang i 2021 i en alder af 37 år.
Tilbage i sommeren 2019 annoncerede han sit stop, efter han havde forladt Bayern München.

Groningen
Æresdivisionen

































