U19 Ligaen -FCK's U19-hold tog guldet: Drengene viste karakter
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
2026-05-24 13:34:56
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

FCK's U19-hold tog guldet: Drengene viste karakter

FC Københavns U19-mandskab tog lørdag guldet i U19-ligaen. Cheftræner Sune Holmgren satte ord på bedriften.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

U19 Ligaen - 26. runde

FT

FCK

5 - 1

FCM

Siden den 7. maj 2025 har Sune Holmgren stået i spidsen for FC Københavns U19-hold.

Og lørdag sikrede mandskabet en stor bedrift, da de slog FC Midtjylland med 5-1 og dermed vandt den danske U19-række efter tre år, hvor netop FCM har endt med titlen.

Sune Holmgren satte ord på bedriften til FC Københavns egen hjemmeside.

- Der var ikke nogen, der stressede i omklædningsrummet i pausen, selv om det jo ikke er nogen nem situation at stå med det hele i hånden, efter at vi havde spillet fremragende den første halve time og så pludselig risikerede at smide det hele væk.

- Men jeg synes virkelig, at drengene viste stærk karakter ved så at score tre mål på ti minutter og lukke kampen mod et stærkt FCM-hold, der kæmpede med Silkeborg om bronzen.

- Så den præstation, synes jeg, viser noget om, hvor langt vi er nået.

Nu skal FCK til at spille Youth League, og det er en ekstra bonus, lyder det.

- Det er fedt, at vi nu kan se frem til at spille Youth League til efteråret. Det var fedt at smage på i efteråret, hvor vi var meget, meget tæt på at gå videre fra ligafasen, så de internationale kampe med noget på spil, dem vil vi gerne have mere af.

- Det betyder meget for spillernes udvikling, og selv om vi havde et meget travlt efterår, så var det måske med til, at vi nu kan stå her og fejre et dansk mesterskab.

Den 3. juni skal FC Københavns U19-hold spille pokalfinale mod AB.

Artiklen fortsætter efter indholdet

U19 Ligaen - 26. runde

FT

FCK

5 - 1

FCM

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce