2026-09-15 20:52:13

Clem om gul røg: De keder sig vel

William Clem kalder det en dum idé at kaste røgbomber ind på Vanløse Idrætspark, men FCK-spilleren virker ikke decideret overrasket i en derbyuge.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Vanløse
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 3. runde

FT

SKO

0 - 3

FCK

31'
01
Geovanni Vianney Ndjee
Mål
60'
02
William Clem
Mål
68'
03
Viktor Dadason
Mål

Der er derby på Brøndby Stadion søndag, og det blev FCK-spillerne mindet om i tirsdagens pokalkamp mod Skovshoved.

I minut 70 blev der kastet flere gule røgbomber ind på stadion – ifølge politiets vurdering uden fra stadion.

Opgøret blev afbrudt i en håndfuld minutter, inden FCK kunne køre 3-0-sejren i hus.

- Der er nogle, der har kedet sig sådan en tirsdag aften og syntes, at de skulle lave lidt ballade, og så fik de vel en dum idé om at kaste nogle røgbomber ind ude fra vejen.

- Sådan er det. Jeg tænker kun, at det vel bare er sådan, at derbyuger er. Der bliver stukket lidt til hinanden, og så kunne jeg forestille mig, at der også bliver stukket tilbage på nogle andre tidspunkter, siger William Clem til Bold og resten af den skrevne presse på Vanløse Idrætspark.

Artiklen fortsætter efter billedet

Betano Pokalen -Clem om gul røg: De keder sig vel
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Clem understreger, at det er dumt gjort, men han tager det også med et smil.

- Det var da lidt irriterende, at kampen skulle afbrydes på grund af gul røg. Normalt er det bare vores røg, og det kan også være irriterende, men at den så var gul oveni, det gør det da kun værre.

- Jeg synes, det er dumt at bruge kræfter på.

William Clem vrikkede om kort inden sit mål til 2-0 mod Skovshoved, men det var umiddelbart ikke værre end som så, så midtbanespilleren er ikke bekymret i forhold til Brøndby-kampen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 3. runde

FT

SKO

0 - 3

FCK

31'
01
Geovanni Vianney Ndjee
Mål
60'
02
William Clem
Mål
68'
03
Viktor Dadason
Mål
Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce