


FC København er sikkert videre i pokalturneringen, men pokalkampen mod Skovshoved udviklede sig alligevel dramatisk.
I anden halvleg blev der pludselig kastet gule røgbomber ind på kunstgræsset, hvilket fik flere FCK-tilhængere op i det røde felt, og kampen blev afbrudt i en håndfuld minutter.
Københavns Politi blev hurtigt tilkaldt, og kort efter slutfløjt er meldingen, at der er fred og ro omkring stadion.
Politiet patruljerer ekstra i området for at sikre, at det fortsætter fredeligt, fortæller vagtchefen til Bold.
Artiklen fortsætter efter billedet

Meldingen fra politiet kort efter klokken 20 er, at der ikke er nogen tilskadekomne.
Der er heller ingen anholdt på nuværende tidspunkt, men politiets foreløbige opfattelse er, at røgbomberne blev kastet ind på stadion udefra.
Se en video fra Vanløse Idrætspark i toppen af artiklen.
FC København slog Skovshoved med 3-0 og kan nu for alvor tage hul på forberedelserne til søndagens derby mod Brøndby.

FC København
Betano Pokalen

























